Stillingsopslag for graverstilling ved Hover Kirke

Stillingen som graver ved Hover Kirke er ledig til besættelse pr. 1. september 2017 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer.

Hover Kirke er en smuk lille romansk landsbykirke uden tårn fra 1100-tallet. Kirken blev optaget i Kulturministeriets Kulturkanon i 2006, idet den er velbevaret som en af de tidligste stenkirker og tilhører den grundtype, som landets kirker helt op til i dag  er udviklet fra.

Opgaverne som graver ved kirken er meget varierede og servicebetonede. Vi forventer  at ansøgere:

  • Kan varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, renholdelse af kirke, gravfæstelser m.m.
  • Kan forberede og medvirke ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger. Desuden afvikles forskellige arrangementer som alternative gudstjenester, babysalmesang mv. i løbet af året, som graveren ligeledes servicerer.
  • Kan vejlede kirkegårdens brugere
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er udadvendt og imødekommende
  • Er fleksibel, engageret og initiativrig
  • Har et positivt livssyn, godt humør og en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter.
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau.
  • Har gode samarbejdsevner. Skal være indstillet på at samarbejde med pastoratets andre gravere.
  • Fungerer godt socialt og er indstillet på et godt og konstruktivt samarbejde med præster, menighedsråd og kirkens øvrige personale.
  • Har lyst til at engagere sig i kirkens liv og vækst.

Der er rådighedsforpligtigelse henlagt til stillingen.

Graveren skal være afløser ved nabokirken i forbindelse med sygdom, ferier mv.

Der er ikke automatisk ringeanlæg.

For et par år siden blev indrettet nye velfærdsfaciliteter for kirkens personale samt et rummeligt graverkontor. I denne forbindelse blev ligeledes bygget et nyt maskinhus.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for gravere, skal denne gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

For gravere uden gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 259.595 kr. – 334.742 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt  259.595 kr.  Der ydes et årligt rådighedsbeløb på 20.536,18 kr. (nutidskroner).

For gravere med gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 273.258 kr. – 348.404 kr. (nutidskroner). Fixpunkt  286.922 kr. (nutidskroner).  Der ydes et årligt rådighedsbeløb på 20.536,18 kr.(nutidskroner). 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller se kirken og kirkegården, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets formand Vagn Gravesen på tlf. 97348186 eller 21643297. Man kan også kontakte kirkeværge Ernst Sørensen på tlf. 23286851.

Ansøgning med relevante bilag sendes til formanden for menighedsrådet Vagn Gravesen E-mail  8757@sogn.dk   eller Lyngsmosevej 2, Hover, 6971  Spjald.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag d. 21. august 2017.  Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 25. august 2017.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.