Hover Kirke skal have en ny graver

Vores dygtige graver, Trine Damgaard Nielsen, har valgt at stoppe som graver ved Hover Kirke med udgangen af august 2017.  Trine har lyst til nye udfordringer i sit arbejdsliv.

Trine blev ansat som graver ved kirken den 1. maj 1999 – hun har således været ansat ved kirken i godt 18 år.

Vi er naturligvis meget kede af, at Trine har valgt at stoppe. Vi har været meget glade for Trine henne på kirkegården, som hun har passet med stort omhu – vel egentlig som hendes egen have.  Hendes arbejde har altid været præget af stor kreativitet og akkuratesse, som vi alle har sat meget stor pris på.  Uanset hvornår man er kommet hen på kirkegården har man altid haft en oplevelse af, at Trine lige har været rundt for at rive gruset eller klippe et par strittende grene af én af hækkene.   Kommer man i kirken til kirkelige handlinger eller gudstjenester oplever man altid kirken smukt pyntet.

På menighedsrådets vegne vil jeg gerne sige tusind tak til Trine for hendes store indsats og hendes venlige og imødekommende væremåde. Hun ønskes held og lykke fremover.

Menighedsrådet er i fuld gang med at finde Trines afløser – man kan finde et stillingsopslag her på vores hjemmeside.

Vagn Gravesen

Hver Menighedsråd