Grøn kirkegård
Nyt fra graveren i Hover

Vi er gradvis ved at indføre grøn kirkegård (se evt. www.gronkirke.dk)
Derfor er der ikke længere en container, i stedet vil jeg kompostere det grønne affald.
Ikke komposterbart materiale lægges i beholderne på kirkegården eller i baljen nede på pladsen.
Jeg er igang med at lave et kvashegn, som på sigt bliver til glæde for pindsvin, fugle og insekter. Heri lægges lange grene og meget gerne frøukrudt, det vil jeg gerne undgå i komposten.
Jeg har hævet klippehøjden på plæneklipperen, så den skåner de smukke blomster i græsset, så er der nektar til bierne. Med tiden kommer der flere tiltag mod mere grøn drift at kirken, håber i vil tage godt imod det, der kommer.
Vi bor midt i naturen og den kommer nogle gange på visit på kirkegården. Harerne er sultne her om foråret og har spist blomsterne på de nyplantede stedmoderblomster. Jeg beklager, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Vil prøve med hornvioler næste år, dem har de ikke været så hårde ved .
Interesserede er meget velkommen til at komme forbi og se hvad jeg går laver
Hilsen Marianne Rejkjær