Orgelarbejde i Torsted
Det gamle orgel bliver pillet ned og et nyt sat op

Nu sker det. Det gamle, udtjente orgel i Torsted bliver pillet ned og erstattet af et nyt Frobenius-orgel.
Et arbejde, der vil strække sig over et par måneder.
Kirken bliver ikke lukket i perioden, men besøgende må regne med, at der er rod omkring orglet, som står på gulvet og at der kan blive tale om at flytte visse kirkelige tjenester. Arbejdet skulle være færdigt til 1. søndag i advent, hvor det nye orgel bliver behørigt indviet med festgudstjeneste. Nærmere program for det kommer senere.