Reflektioner fra præsten

Tilbud om snak og gåtur eller....

Reflektioner fra præsten

Nu er der gået tid igen. Stadig lever vi hver for sig i vore små bobler og venter på at tiden skal blive anderledes. Indtil videre holder vi vejret til den 10. maj – og så må vi se hvad der bliver besluttet efter den dato.
Vi skal undvære samværet til gudstjenester og det er virkelig mærkelig. Men landets biskopper er begyndt at røre på sig nu. For som Elof Westergaard sagde det i et indlæg i Dagbladet forleden – ja så skal kirken ikke være det sidste sted i Danmark der åbner. Og det er rigtigt. Vi må kunne finde ud af at være en del af det åbne land igen.
Jeg er spændt på, hvilke tiltag der gøres. Men indtil da – ja da er der i hvert fald åben for min telefon.

Og så vil jeg også gerne tilbyde, hvis en og anden mangler det - at vi kan mødes til en gåtur sammen, med afsprittede hænder og med 2 meters afstand, – hvor vi kan dele tanker, bekymringer og glæder med hinanden. Jeg kommer også gerne og sidder på en terrasse med to meters afstand og tar en snak. – Jeg skal IKKE ha kaffe – skal vi drikke kaffe sammen, kan jeg ta min egen med i bilen.

Indtil alt er normalt igen – bliver vi nødt til at finde vore veje gennem dette mærkelige.Kender I nogen, som ikke får denne mail – vil I så godt sørge for at de får den – hvis de kunne ha glæde af den..

På søndag 2. søndag efter påske er den gammeltestamentlige læsning Salme 23 fra Salmernes bog – her gengivet fra Biblen på nudansk

Herren er min hyrde
En sang af David.

Herren er min hyrde,
han sørger altid for mig.
Han leder mig til grønne enge
og fører mig til det friske vand.
Han redder mig, når jeg går fejl,
og leder mig ind på rette vej,
for han er en god og trofast Gud
Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal,
har jeg dog intet at frygte,
for du går ved min side,
din kæp og din stav beskytter mig.
Du dækker bord for mig 
for øjnene af mine fjender.
Du gør mig til æresgæst 
og fylder mit bæger til randen.
Din godhed og trofaste nåde 
følger mig livet igennem.
Og jeg får lov at bo i dit hus,
så længe jeg lever.

På gensyn og med kærlige hilsner

Inge-Dorthe