Spisende gæster

Hele sidste vinter har jeg fulgt et lille egern, det lille egern har levet af fyrkogler, det lille egern har siddet på gravsten og guffet koglefrø i sig. Er det blevet forstyrret, er det hurtig pilet op i træerne udenfor diget, som om det godt ved, det her må du ikke spise.

Solsorten har spist taksbær, men disse bær er giftige, hvis ikke de får kernen gylpet op, derfor har der ligget noget der ligner grød på visse gravsten.

Ved klokken bor der en tårnfalk, se lige under den næste gang du kommer forbi, der ligger masser af gylp med musehår i.

Musene spiser stedmorblomster, forårsblomsterløg og mange andre blomster.

Der er også en stor gravid kat, som kommer på kirkegården, den spiser mus, men for den! hvor det lugter, når jeg får en lort i løvsugeren.

Så er der den sky hare, som skynder sig væk, når der kommer nogen, den kan da ikke se, om jeres blomster er til pynt, eller sat for at blive spist.

Endnu værre er det med sneglene, jeg gør alt hvad jeg kan, for at holde dem nede, så hjælp mig, når du ser en snegl – så klip halen af den. En lille snegl kan blive til 400 snegle på en sæson.

Den lille bredmundede frø

”Den lille bredmundede frø lever nede i engen, her lever den godt der er masser af små insekter, dejligt vejr osv. En dag møder den lille bredmundede frø en stork, og spørger: hvad er du for en? Jo den fortæller, at den er stork. Ok! siger den lille bredmundede frø, hvad spiser sådan en som dig? Storken svarer, at den spiser små bredmundede frøer. Den lille bredmundede frø, spidser munden og svarer: set nogen for nylig?”

Nogen er planteæder og små dyr bliver spist af store dyr, det er voldsomt at være vidne til, men sådan er livet.

Eller sagt på en anden måde! Det er ikke mig der æder jeres blomster.

Venlig hilsen

Trine, graver ved Hover kirke.